Indkomstskatter

Ministeriernes regner effekter på arbejdstiden og beskæftigelsen ved ændringer i indkomstskatterne. Ministeriernes regneprincipper på arbejdsudbuddet er baseret på empiriske undersøgelser fra 1980erne og 1990erne. Ministerierne regner ikke med effekter på produktivitet af skatteændringer.

Ændringer i marginalskatter (timeeffekter)

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 (kapitel 3) fremgår, at ministeriernes regneprincipper indebærer, at timearbejdsudbuddet øges, når marginalskatten sænkes. Ministerierne anvender en gennemsnitligt lønvægtet elasticitet på 0,1, og det forudsættes at kvinder reagerer kraftigere end mænd. Elasticiteten tager udgangspunkt i resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse fra 1996 Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 (side 62). I Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 (side 58-66) fremgår det, hvordan Skatteministeriet beregner marginalskatter og gennemsnitsskatter.

Ændringer i marginalskatter (effekter på produktivitet)

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 (side 57-58) fremgår det, at lavere skat på arbejdsindkomst kan øge produktiviteten i form af øget flid og omhu, øget fleksibilitet, større mobilitet og øget incitament til uddannelse, men disse effekter ikke indgår i ministeriernes beregninger af afledte virkninger af skatteændringer.                    

Ændringer i kompensationsgrader (deltagelseseffekter)

Deltagelseseffekter afspejler valget mellem at være i beskæftigelse og være på overførselsindkomst. Forudsætningerne for ministeriernes beregninger af deltagelseseffekten er dokumenteret i Fordeling og incitamenter 2002 (side 306-310). Ministeriernes regneprincipper indebærer, at den strukturelle ledighed reduceres med 0,7 pct. point, når kompensationsgraden reduceres med 1 pct. point. Det fremgår, at forudsætningerne for deltagelseseffekter ved skatteændringer, hviler på nogle undersøgelser af dagpenge fra 1990erne, og det er lagt til grund, at effekten i dag er halvt så stor. I Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 (side 84-90) forklares det, hvordan en deltagelseseffekt kan opdeles i en substitutionseffekt og indkomsteffekt.

Regneeksempler

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 (kap. 2) vises det, hvordan ændringer forskellige typer af indkomstskatter med ministeriernes regneprincipper påvirker arbejdsudbud, fordeling og selvfinansieringsgrader.

Boligjobordningen

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 (kap. 10) er en beskrivelse af adfærdsvirkninger på blandt andet sort arbejde og arbejdsudbud af at øge fradragene i boligjobordningen. Det empiriske grundlag for det sorte arbejde er to spørgeskemaundersøgelser fra henholdsvis Sverige og Danmark. Arbejdsudbudsvirkningen afspejler dels en timeeffekt, som tager udgangspunkt i en elasticitet på 0,1. Dertil kommer en arbejdsudbudsvirkning som følge af mindre gør det selv arbejde, som baseres på den svenske spørgeskemaundersøgelse.