Afgifter

Ministerierne indregner en lang række adfærdsvirkninger ved ændringer i afgifterne. Det kan være effekter i sammensætningen af husholdningernes forbrug eller virksomhedernes produktion eller adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Mere information  
Forbrugsskatter Skatteministeriet (2021): Skatteøkonomisk Redegørelse 2021
Grænsehandel og afgifter Skatteministeriet (2023): Skatteøkonomisk Redegørelse 2023
Bilafgifter Skatteministeriet (2018): Skatteøkonomisk Redegørelse 2018
CO2 afgift Skatteministeriet (2023): Skatteøkonomisk Redegørelse 2023
Tinglysningsafgift Skatteministeriet (2023): Tinglysningsafgift
Nettoafgiftsfaktoren/tilbageløb Finansministeriet (2019): Dokumentationsnotat om opgørelse af nettoafgiftsfaktoren

Forbrugsskatter

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 (kap. 4) er en beskrivelse af, hvilke adfærdsvirkninger ministerierne regner med ved ændringer i forbrugsskatterne samt regneeksempler med en række konkrete afgiftsændringer. I kapitlet fremgår det, at forbrugsskatter med Skatteministeriets regneprincipper påvirker arbejdsudbuddet på linje med arbejdsindkomstskatter ud fra en ækvivalensbetragtning og afgifter påvirker forbrugeradfærden. I kapitlet er ingen beskrivelse af, hvilke undersøgelser de konkrete forbrugselasticiteter er baseret på.

Grænsehandel og afgifter

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 (kap. 4) er en opgørelse af grænsehandel med for eksempel øl, vin og sodavand, og der vises regneeksempler med selvfinansieringsgrader af satsnedsættelser af grænsehandelsfølsomme afgifter. De konkrete beregningsforudsætninger for grænsehandelseffekterne af afgiftsændringer er ikke beskrevet i redegørelsen.

Bilafgifter

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 (kap. 3) er en beskrivelse af, hvordan ændringer i bilafgifterne påvirker arbejdsudbuddet samt forbrugeradfærden med Skatteministeriets bilmodel. I Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 er en beskrivelse af Skatteministeriets bilmodel og CES-model for bilvalg. 

CO2 afgift

I Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 (kap. 5) vises de samfundsøkonomiske konsekvenser af en CO2 afgift. I notatet Dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme dokumenteres beregningsmetoder for CO2 afgifter, der benyttes i Ekspertgruppens første delrapport.

Tinglysningsafgift

I et svar til Skatteudvalget skønnes over konsekvenserne af at ændre tinglysningsafgiften for boliger. Det fremgår af svaret, at der er forudsat en tilbageløbssats på 21 pct. og en virkning på arbejdsudbuddet svarende til en selvfinansieringsgrad på 4 pct. Der regnes ikke effekter på ejendomshandler og ejendomspriser ved ændringer i tinglysningsafgiften.

Nettoafgiftsfaktoren/tilbageløb

I Dokumentationsnotat om opgørelse af nettoafgiftsfaktoren fra 2019 dokumenteres beregningen af nettoafgiftsfaktoren og tilbageløbsfaktoren, som ministerierne anvender ved ændringer i den disponible indkomst.