Kommentar til debatindlæg

CEPOS’ kritik skyder ved siden af

I et debatindlæg den 27. oktober fremfører CEPOS’ Jonas Herby kritik af vores nyudkomne efterårsrapport. Herby mener, vi skøjter hen over to væsentlige spørgsmål: For det første klargør vi ikke, i hvilken udstrækning nedlukningen i foråret drev kontakttallet ned, eller om det snarere var ændringer i befolkningens adfærd, der var ansvarlig.

Ifølge Herby var det sidstnævnte, der gjorde hele forskellen, og han mener, det er kritisabelt, at vi ikke pointerer dette forhold. For det andet gør vi det ikke klart, at de samfundsøkonomiske velfærdsomkostninger af nedlukningen bør ventes at være (langt) større end det, der lader sig måle ved faldet i BNP.

Når det gælder det første punkt, så er det ikke korrekt, vi ignorerer spørgsmålet. I rapportens kapitel V (boks V.9) gives en oversigt over den fagfællebedømte litteratur om emnet, som har set dagens lys i år. Overordnet viser disse bidrag, at nedlukningen sandsynligvis har nedbragt smitten, men samtidig, at det er vanskeligt at adskille fysisk nedlukning fra andre forhold, der mindsker smittens udbredelse, såsom vores ændrede adfærd i det offentlige rum. Der er således ikke – for nærværende – videnskabeligt belæg for at konkludere, som Herby gør, hvorfor hans kritik af vores udredning savner faglig valør.

Når det gælder det andet punkt, så er det korrekt, at vi ikke konkluderer, som Herby mener, man bør gøre med udgangspunkt i »grundlæggende forbrugerteori«. Det skyldes, at man ikke, fagøkonomisk, kan konkludere som Herby.

Lad os tage afsæt i et tankeeksperiment. Lad os sige, at en statsleder lukker landets barer; det er nu forbudt at frekventere ens lokale vandhul. BNP falder, hvis vi leger, at der samlet set sælges færre øl som følge af nedlukningen. Vil ’velfærden’ falde tilsvarende? Svaret er ’nej’, hvis der blot er én stamgæst, der fyldes med så stor indre lykke ved at besøge bodegaen, at det (langt) overstiger øllets værdi i handel og vandel. Økonomer vil sige, at den slags forbrugere har et stort ’forbrugeroverskud’ ved at frekventere beværtningen. Og den slags forbrugere kan man dårligt afvise findes. I så fald må velfærdsfaldet ved nedlukning være større end BNP-faldet.

Sideeffekter

Denne form for grundlæggende forbrugsteori ser imidlertid bort fra, at der kan være såkaldte sideeffekter af den enes forbrug på andre forbrugeres velfærd. Hvad er en sideeffekt? Det opstår eksempelvis, hvis vi forestiller os, at den ene forbrugers værtshusbesøg leder til, at en anden smittes med en dødelig virus. Der kan være tale om en betydelig negativ sideeffekt, hvis vi lægger til grund, at folk foretrækker at være i live frem for at dø. I dette tilfælde kan nedgangen i samfundsvelfærden udmærket være (meget) mindre end BNP-nedgangen ved nedlukning, siden dødsfald undgås.

Pointen er, at hvis der foreligger negative sideeffekter i forbruget, kan man på ingen måde entydigt konkludere, at nedlukning udløser et velfærdstab for samfundet, der er større end nedgangen i BNP, sådan som Herby gør gældende.

Det kan nu indvendes, at forbrugeren muligvis tager højde for, at man risikerer at smitte andre værtshusgæster. Det kan ikke afvises. Men med mindre det sker 100 procent (økonomer vil sige, at forbrugerne ’fuldt internaliserer’ sideeffekten), kan velfærdstabet for samfundet af nedlukningen stadigvæk være mindre end BNP-faldet. Der er ingen dokumentation for fuld internalisering.

Herbys kritik savner derfor også på dette punkt fagligt valør. Men set i bakspejlet skulle vi måske have forklaret, at man ikke kan konkludere, som Jonas Herby gør i sit indlæg.

Afslutningsvis forlanger Herby i indlægget, at vi i realiteten burde have evalueret den førte strategi i forhold til coronapandemien. Det lader sig imidlertid ikke gøre endnu, siden en endelig evaluering blandt andet vil afhænge af om, eller hvornår, en vaccine tilvejebringes, om der er senfølger, om immunitet bliver varig og en hel række andre faktorer om sygdommens karakter, som vi ikke har klarhed over på nuværende tidspunkt. Det faktum, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at lave en sådan evaluering, er til gengæld udførligt forklaret i efterårsrapporten.

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Af formandskabet for De Økonomiske Råd: Carl-Johan Dalgaard, Nabanita Datta Gupta, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch

Information, 29. oktober 2020
Skrevet i relation til