Dansk Økonomi, efterår 2020

Kapitel V: Epidemiologi og økonomi

Hovedbudskaber

Der er forskellige overordnede strategier ved et virusudbrud: Ved inddæmning forsøges det at sikre, at virus ikke får rodfæste i samfundet; ved undertrykkelse er formålet at sikre, at virus ikke spreder sig bredt i samfundet; ved afbødning accepteres det, at virus spreder sig bredt i samfundet, men der sigtes mod en kontrolleret smittespredning, så der eksempelvis ikke opstår en overbelastning af sundhedsvæsenet
Det overordnede valg af strategi afhænger af en række forhold, såsom sandsynlighed for at der fremkommer en vaccine, dødeligheden ved virus, risikoen for senfølger og omkostningerne ved at begrænse smitten
Større nedlukninger, såsom den Danmark gennemgik i foråret, er omkostningsfulde og kan derfor betragtes som en nødløsning, hvis smitten løber løbsk og ikke kan begrænses via mere målrettede værktøjer, såsom kontaktsporing og lokale restriktioner
Der bør foreligge en klar prioriteret plan for det tilfælde en nedlukning bliver nødvendig, der angiver hvilke aktiviteter, der skal lukkes ved forskellige smitteniveauer. Prioriteringen kan eksempelvis foretages ud fra forhold som smittepotentiale, vigtighed for samfund og økonomi samt muligheder for hjemmearbejde ved forskellige aktiviteter
Kontaktsporing er et vigtigt redskab i nuværende situation, hvor smitten ønskes begrænset, og hvis den er effektiv, mindskes behovet for omkostningsfulde nedlukninger. Ved at monitorere opsporingsindsatsen og sammenligne den med andre lande kan det afgøres, om det er nødvendigt at sætte ind med flere ressourcer eller ændrede arbejdsgange for at gøre opsporingen mere effektfuld
Ved såkaldte massetest testes hele befolkningen med få ugers mellemrum med det formål at identificere og isolere en stor del af de smittede. Denne tilgang kan komme på tale, hvis der er test til rådighed, som er tilstrækkelig sikre, billige, hurtige og nemme at anvende
De fleste testtilgange er mere succesfulde, hvis befolkningen følger myndighedernes anvisninger om at lade sig teste og gå i karantæne. Incitamenterne til test og karantæne kan påvirkes af forskellige redskaber, såsom et kontantbeløb for at deltage i repræsentative test og tilstrækkeligt gode muligheder for at gå i isolation uden for hjemmet.

Kapitel V kort fortalt

Udviklingen i 2020 illustrerer, at et virusudbrud kan have betydelige konsekvenser for samfundsøkonomien. Samtidig påvirker husholdningers og virksomheders økonomiske dispositioner spredningen af virus i samfundet. Kapitel V ser nærmere på den gensidige sammenhæng mellem epidemiologi og økonomi. Kapitlet tager udgangspunkt i det aktuelle udbrud af coronavirus, men betragtningerne er også relevante ved fremtidige epidemier.

I kapitlet illustreres det blandt andet under stiliserede antagelser, hvordan virus kan sprede sig i et samfund. Der ses både på scenarier uden offentlige restriktioner og adfærdsændringer samt scenarier, hvor offentlige tiltag mindsker smittespredningen i en periode. Der anvendes endvidere en epidemiologisk-økonomisk model til at illustrere de afvejninger, som myndighederne står over for et virusudbrud.

I kapitlet diskuteres endvidere fordele og ulemper ved tre overordnede typer af strategier til at imødegå et virusudbrud i samfundet. Ved en inddæmningsstrategi er formålet at udrydde virus. En sådan har vist sig at være vanskelig i forbindelse med coronavirus, blandt andet fordi en stor del af de smittede ikke udviser symptomer. Et alternativ hertil er en undertrykkelsesstrategi, hvor virus ikke forsøges udryddet, men hvor smittespredningen holdes på et lavt niveau eksempelvis, indtil en vaccination er tilgængelig. Endelig er det muligt at benytte sig af en afbødningsstrategi, hvor virus spreder sig bredt i samfundet men på kontrolleret vis for at begrænse de sundhedsmæssige omkostninger ved udbruddet, såsom overbelastning af sundhedsvæsenet. Under afbødningsstrategien accepteres implicit et større antal smittede.

Det er ikke oplagt, hvilken af de tre overordnede strategier, der er mest hensigtsmæssig i relation til udbruddet af coronavirus. Dette afhænger blandt andet af en række epidemiologiske og økonomiske forhold, som der indtil videre er betydelig usikkerhed om. Undertrykkelse eller inddæmning kan være hensigtsmæssig, hvis virus har en høj dødelighed, og hvis der eksempelvis forventes en vaccine inden for kortere tid, ligesom risikoen for senfølger taler for, at udvise forsigtighed og inddæmme eller undertrykke virus. Under visse omstændigheder kan det i stedet være hensigtsmæssigt at basere sig på en afbødningsstrategi, eksempelvis hvis der ikke umiddelbart er udsigt til, at en vaccine bliver tilgængelig. Hvis personer, der har været smittede, udvikler antistoffer, der i længere tid beskytter imod ny smitte af samme virus, vil en afbødningsstrategi resultere i, at der over tid opnås flokimmunitet i samfundet som følge af, at tilstrækkeligt mange personer har været smittede. Dermed vil antallet af smittede alene af den grund falde før eller siden. Fordelen ved kontrolleret smittespredning er imidlertid mindre, hvis personer, der har været smittede kun er immune over for virus i en kortere periode.

Kapitlet diskuterer endvidere hvilke smittebegrænsende værktøjer, det kan være relevant at anvende givet valget af strategi. Eksempler på værktøjer er nedlukning af dele af økonomien, kontaktopsporing og massetest.