Erhvervsstøtten bør ses efter i sømmene

Vi ved for lidt om erhvervsstøtten. Hvor stor er den, hvorfor giver vi erhvervsstøtte, og hvad er virkningerne af den? På mødet i Det Økonomiske Råd 1. juni var der bred enighed om, at området bør ses efter i sømmene. Det er derfor glædeligt, at Økonomi- og Erhvervsministeriet på mødet gav tilsagn om løbende at give et overblik over erhvervsstøtten og dens virkning.

Skulle det nu også være nødvendigt? Vi ved jo alle, at mange af de erhverv, der på den ene eller anden måde får støtte, eksporterer for milliarder og beskæftiger i tusindvis af danskere. Er det ikke argumenter nok for at bruge offentlige midler?

Nej, det er det bestemt ikke. Måske til overraskelse for en del er stigningen i valutaindtjening og beskæftigelse ikke relevant for at afgøre, om erhvervsstøtte bør gives eller ej. Ikke-støttede erhverv eksporterer også og producerer varer, der konkurrerer med importerede varer, og de samme erhverv beskæftiger også tusindvis af mennesker. En mulig samfundsøkonomisk gevinst ved erhvervsstøtte opstår, hvis erhvervsstøtten betyder en stigning i produktiviteten og dermed mulighed for en højere aflønning af arbejdskraft og kapital end i andre erhverv. Eller hvis støtten til de udvalgte erhverv har en række afledte positive virkninger for andre erhverv, som de på den måde gratis får stillet til rådighed. Det kan f.eks. være forskningsresultater, bedre infrastruktur mv. Sådanne ekstragevinster er imidlertid uafhængige af de støttede erhvervs betydning for beskæftigelse og valutaindtjening.

Det er heller ikke nok for at kunne begrunde erhvervsstøtte, at fortegnet på gevinsten ved erhvervsstøtte er positivt. Det er nødvendigt at få beregnet, om gevinsten er stor nok til at dække alle direkte og indirekte omkostninger. Det indebærer f.eks. en indirekte omkostning, at støtten er skattefinansieret. Eksempelvis vil øgede indkomstskatter reducere arbejdsudbuddet. Skattefinansieringen betyder populært sagt, at det koster mere end 1 kr. at opkræve 1 kr. i skat. Dertil kommer, at der er omkostninger forbundet med at administrere støtteordninger. Endeligt kan muligheden for støtteordninger betyde, at en del virksomheder bruger kræfter på at konkurrere om at opnå støtte i stedet for at bruge kræfterne på at fremstille de bedste og billigste produkter. For den enkelte virksomhed kan dette måske være fornuftigt nok, men det er det absolut ikke set gennem samfundsøkonomiske briller.

Men er erhvervsstøtten ikke efterhånden så lille, at emnet er uinteressant? Nej, for selv om det er korrekt, at erhvervsstøtten over tid er blevet reduceret, er der tale om årlige milliardudgifter. Et præcist tal er vanskeligt at give. I den seneste vismandsrapport er der et første bud herpå. Opgørelsen viser, at den selektive erhvervsstøtte i Danmark udgør 7 mia. kr. direkte på finansloven. Men den indirekte støtte i form af en lempelig beskatning løber op i 20 mia. kr. årligt, og denne post er usynlig på finansloven, til trods for at den er tre gange så stor som den direkte støtte. En nærmere analyse kan vise, at støtten kan være langt større. Vi har f.eks. ikke undersøgt støtteelementet i de gældende afskrivningsregler.

Der gennemføres kun i meget begrænset omfang samfundsøkonomiske analyser af virkningen af støtteordninger. Dette gælder aktuelt f.eks. i forbindelse med erhvervsrettet forskning og iværksætterordninger, og det gælder historisk. Eksempelvis blev der ydet statsstøtte til skibsværfterne i mere end 30 år – en støtte der årligt var på mere end 100.000 kr. pr. medarbejder. Den samfundsøkonomiske gevinst herved er ikke let at få øje på.

Det er nødvendigt at foretage samfundsøkonomiske analyser, både før støtteordningerne iværksættes, og undervejs for at sikre, at støtten fortsat er fornuftig. Analyser af tidligere støtteordninger kan være nyttige ved vurdering af fremtidige støtteordninger. Et generelt problem ved analyser af støtteordninger er, at der mangler oplysninger om virkningen af gennemførte støtteordninger. Derfor forslår vi, at der stilles krav om, at modtagerne giver relevante oplysninger om virkningen af støtten. Men alene det, at samtlige forventede omkostninger og gevinster bliver opgjort, vil forbedre politikkernes beslutningsgrundlag.

For at opgøre den samfundsøkonomiske gevinst ved offentlige støtteordninger bør der gennemføres cost-benefit-analyser. Herved opgøres på en systematisk måde gevinsterne og omkostningerne ved erhvervsstøtten, og politikerne får et grundlag til at afgøre, om det er samfundsøkonomisk fornuftigt at yde erhvervsstøtte på det påtænkte område. Dette er ikke altid en let øvelse. Men hvis der skal ydes støtte til f.eks. iværksættere, bør der jo være nogle gevinster herved, f.eks. i form af en stigning i produktivitet (og dermed i løn og kapitalafkast), dvs. det bør kunne påvises, at den offentlige støtte resulterer i, at det er bedre, at iværksættere er iværksættere frem for, at de er i anden beskæftigelse.

Svaret på spørgsmålet, om den selektive erhvervsstøtte er for stor eller for lille, er, at ingen ved det. Der gennemføres nemlig kun i meget begrænset omfang analyser af de forskellige støtteordninger. Der er i nogle tilfælde argumenter for at yde erhvervsstøtte, men i mange andre tilfælde er der klare argumenter imod. Som udgangspunkt bør politikerne være meget tilbageholdende med at yde erhvervsstøtte, da der ofte ikke er solide økonomiske begrundelser herfor.

Der er et stort behov for at gennemføre analyser af det samfundsøkonomiske afkast af de støtteordninger, der eksisterer, og grundigt at vurdere nye erhvervsstøtteinitiativer. Erhvervsstøtten bør ses efter i sømmene!