Ubrugte muligheder for kartelbekæmpelse

Den seneste vismandsrapport sætter fokus på konkurrence. Dette gøres, fordi effektiv konkurrence er en forudsætning for en velfungerende markedsøkonomi og derfor medvirker til at undgå ineffektivitet og spild.

Effektiv konkurrence sikres blandt andet ved at fjerne barrierer for nye virksomheder, og ved at forhindre virksomheder i at misbruge en dominerende stilling på markedet.

Derfor er en god konkurrencelov, et velfungerende Konkurrenceråd og en stærk Konkurrencestyrelse afgørende dels for at fremme konkurrencen og forebygge overtrædelser af de gældende regler, og dels for en fortsat ”produktudvikling” af rammerne for at forbedre konkurrencen i Danmark.

I de sidste ti år er konkurrenceforholdene i Danmark blevet forbedret, og flere ændringer af konkurrenceloven, senest pr. 1. februar i år, har sammen med indsatsen fra Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen medvirket til denne udvikling. Desuden er konkurrencen blevet fremmet som følge af den større internationale åbenhed, EU’s indre marked mv.

Trods denne positive udvikling viser analyserne i den seneste vismandsrapport, at der fortsat er behov for forbedringer på en række punkter. Der er flere brancher med tydelige tegn på mangelfuld konkurrence. Der er som nævnt en række mulige årsager hertil, bl.a. forskellige former for offentlig regulering, der skaber barrierer. Et særligt område, der volder konkurrencemyndighederne problemer, er karteller.

Dette taler alt sammen for endnu engang at se nærmere på konkurrenceloven, og måden den virker på. Med de seneste ændringerne i Konkurrenceloven er myndighedernes mulighed for at kontrollere, om en dominerende virksomhed misbruger markedsmagten, forbedret, og det er ligeledes blevet nemmere for Konkurrencestyrelsen at opstille betingelser for en fusion. Men åbenbare muligheder for at bekæmpe karteller er ikke taget i anvendelse.

Uden hjælp fra en eller flere af de virksomheder, der indgår i et kartel, kan det være særdeles vanskeligt for myndighederne at afsløre et kartel. Dette faktum har en række lande taget konsekvensen af ved at give strafrabat til kartelvirksomheder, der samarbejder med myndigheder om afsløring og dokumentation af et kartel. Faktisk er Danmark et af de få lande, der ikke bruger en strafrabatordning. I USA har ordningen været anvendt siden 1978. Den blev udvidet i 1993 med automatisk staffritagelse for den første virksomhed i et kartel, der melder sig selv, inden en undersøgelse iværksættes, og som samarbejder fuldt ud med hensyn til, at myndighederne kan optrævle kartellet. Ordningens effektivitet i USA kan tilskrives, at straffen for overtrædelser er betydelig, og at gevinsten ved at samarbejde derfor er stor.

Der er klare fordele for samfundet ved at benytte strafrabatordningen. Strafrabatten giver et klart incitament for en virksomhed til at forlade et kartel og afsløre dette. Myndighedernes omkostninger ved at afsløre et kartel reduceres. Der kan være en forebyggende effekt af, at risikoen ved at deltage i et kartel forøges. Endelig er det muligt, at strafrabatordningen alene får karteller til at gå i opløsning, da risikoen stiger for, at kartellet bliver afsløret.

Der er altså gode økonomiske argumenter for at indføre strafrabatordningen, men andre hensyn kan dog tale imod. F.eks. vil det kunne opfattes som uretfærdigt, at lovovertrædelser gøres straffri. Desuden er den nuværende organisering i Danmark ikke egnet til ordningen, idet Konkurrencestyrelsen ikke har beføjelsen til at give strafrabat.

Men det er også vigtigt at se på andre muligheder for at forbedre konkurrencelovgivningen og administrationen heraf. Som led i effektiviseringen af konkurrencemyndighederne bør en ændring i organiseringen overvejes, som også OECD har foreslået.

Der er gode argumenter for, at Konkurrencerådet alene bør bestå af uafhængige juridiske og økonomiske eksperter med særlig indsigt i konkurrenceforhold og erhvervslivets forhold i øvrigt. Erhvervsrepræsentanter vil i en række tilfælde vanskeligt kunne tage rene konkurrencemæssige hensyn. Den indsigt, erhvervsrepræsentanter ubetinget besidder, og som kan være vigtige til belysning af en sag, kan indhentes gennem høringer.

En yderligere effektivisering af håndhævelsen kan sikres ved at sammenlægge den relevante del af Statsadvokaturen for særlig Økonomisk Kriminalitet (Bagmandspolitiet) med Konkurrencestyrelsen. Dette vil blandt andet kunne forhindre dobbeltarbejde. Endelig bør det overvejes at oprette en særskilt domstol for konkurrencesager, som det kendes f.eks. fra EU-systemet. Effektivitetsgevinsten herved består i at sikre stor ekspertise på et yderst kompliceret område.