Dansk Økonomi, efterår 2020
Kapitel II: Konjunktur og offentlige finanser
Kapitel II kort fortalt
Dansk økonomi blev hårdt ramt af coronapandemien i foråret 2020. Den økonomiske aktivitet faldt markant især i andet kvartal, hvor BNP lå knap 8½ pct. under niveauet i fjerde kvartal 2019. En række hjælpepakker og lempelser af den økonomiske politik bidrog til, at faldet ikke blev større.
Selvom smittetrykket er steget i det tidligere efterår og en række restriktioner er blevet genindført ser det ud til, at dansk økonomi er ramt relativt nådigt, og at genopretningen er godt på vej på mange områder. Stigningen i ledigheden ser ud til at være begrænset, og det vurderes, at ledigheden vil ligge omkring 130.000 personer ved årets udgang. Dette er omkring 40.000 over niveauet før coronapandemien ramte.
Finanspolitikken er lempet markant i 2020. Selv om hjælpepakkerne ikke vil have samme omfang næste år, vurderes finanspolitikken også at være lempelig i 2021. Dette afspejles blandt andet i en svækkelse af den strukturelle saldo på omkring 1 pct.point af BNP fra 2019 til 2021. Formandskabet vurderer ikke, at der på nuværende tidspunkt er behov foryderligere lempelser.
Forværres smittebilledet markant vil den økonomiske situation blive svækket, og der kan opstå behov for yderligere lempelser. Formandskabet vurderer, at det i tilfælde af en markant forværring af den økonomiske situation vil være muligt at overskride underskudsgrænsen, idet der i givet fald vil foreligge "exceptionelle omstændigheder".
Fremskrivningen viser, at der næste år er udsigt til et underskud på den strukturelle saldo, der er større end ½ pct. af BNP. Formandskabet vurderer dog ikke, at det giver anledning til et behov for at gennemføre finanspolitiske stramninger. Formandskabet vurderer, at den planlagte finanspolitik med de givne udsigter er passende.
Fremskrivningen viser også, at der er udsigt til underskud på den strukturelle saldo nær ½ pct.-grænsen alle år frem mod 2025. Formandskabet vurderer, at der er gode argumenter for at lempe underskudsgrænsen eksempelvis til 1 pct. af BNP, hvilket vil være i overensstemmelse med EU's finanspolitiske regler, så længe ØMU-gælden holder sig under 60 pct. af BNP. En lavere underskudsgrænse vil blandt andet gøre, at det nuværende mellemfristede mål om balance i 2025 kan sænkes lidt. Det skal understreges, at en lempelse af underskudsgrænsen ikke skal opfattes som en generel anbefaling om at lempe finanspolitikken.
TABEL Hovedtal i prognose
2019 | 2020 | 2021 | 2025a) | |
BNP (realvækst i pct.) | 2,8 | -3,6 | 3,8 | 2,3 |
Beskræfigelsesgap (pct.) | 0,5 | -1,5 | -1,4 | 0 |
Nettoledighed (udgang af året) | 88 | 130 | 117 | 84 |
Offentlig saldo (pct. af BNP) | 3,8 | -4,1 | -2,2 | -0,4 |
Strukturel offenligt saldo (pct. af BNP) | 0,4 | -2,3 | -0,7 | -0,4 |
BNP i aftagerlande (realvækst i pct.) | 1,8 | -5,1 | 4,7 | 2,5 |
a) Den sidste søjle viser niveauet i 2025 for beskæftigelsesgap, ledighed samt faktisk og strukturel saldo. For BNP i Danmark og udlandet vises den gennemsnitlige vækst i årene 2022 til 2025.
Figur A: Faktisk og strukturelt BNP |