Produktivitet 2021
Kapitel IV: Byer og produktivitet
Hovedbudskaber
- De umiddelbare løngevinster ved, at arbejdskraften flytter rundt mellem de forskellige områder i landet er begrænsede. Det indikerer, at der er begrænsede umiddelbare effekter på produktiviteten ved tiltag, som ændrer på fordelingen af arbejdskraft i landet
- Over tid opnår dimittender fra lange videregående uddannelser dog større lønstigninger, når de slår sig ned i hovedstadsområdet end andre steder i landet. Det kan skyldes, at de lærer mere eller har bedre muligheder for at skifte til et job, der matcher deres kompetencer, når de arbejder i hovedstadsområdet. Det understreger, at politik, der ændrer på den geografiske placering af dimittender fra lange uddannelser, kan have betydning for produktiviteten på sigt
- Erhvervslejen for kontorejendomme er højest i københavnsområdet, næsthøjest i de øvrige store byer og lavest i landkommuner, og det er sandsynligt, at kontorvirksomhederne er villige til at betale en højere leje, fordi der er produktivitetsgevinster forbundet med at være placeret i de store byer
- Modelberegninger viser, at der kan være produktivitets- og velfærdsgevinster forbundet med at øge ejendomsmassen i byerne, så der bliver mere plads til erhvervsliv og boliger. Gevinsterne kommer ikke kun dem, der bor og arbejder i byerne til gode, men kan sprede sig til andre dele af landet. De samlede gevinster skal dog ses i forhold til omkostningerne ved at øge ejendomsmassen.
Kapitel IV kort fortalt
Kapitlet undersøger betydningen af byer for produktivitet og velfærd. I byerne arbejder flere tæt sammen, og det har en række fordele og ulemper for produktivitet og for velfærd generelt. Effekterne på produktivitet og velfærd belyses ud fra eksisterende viden på området og egne analyser.
Fordelene og ulemperne ved at bo i byerne har betydning for, hvordan regulering på en række områder indrettes bedst set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Nogle af fordelene og ulemperne ved byerne bunder i såkaldte eksternaliteter, og dette kan i princippet være et argument for at regulere placeringen af indbyggere og arbejdspladser. Der er imidlertid metodemæssige problemer forbundet med at fastslå eksternaliteter fra øget tæthed, som betyder, at det i praksis er vanskeligt at tage højde for disse i reguleringen.
Der udføres to lønanalyser for at undersøge produktivitetsforskellene på tværs af kommuner.
I den første analyse findes, at lønnen kun ændrer sig lidt, når beskæftigede flytter rundt mellem forskellige kommuner i landet, herunder fra land til by. Det tyder på, at der umiddelbart er begrænsede produktivitetsgevinster, når arbejdskraften flytter mellem kommuner.
I den anden lønanalyse undersøges de langsigtede produktivitetsgevinsterne for dimittender fra lange videregående uddannelser i København. Det konkluderes, at dimittender, som forbliver i hovedstadsområdet, opnår en løngevinst på ca. 10 pct. fem til ti år efter dimission.
I en tredje analyse findes, at erhvervslejen for kontorejendomme er højest i københavnsområdet, næsthøjest i de øvrige store byer og lavest i landkommuner, selv når der tages højde for forskelle i lejemålenes beskaffenhed. En høj erhvervsleje tyder alt andet lige på, at der er produktivitetsgevinster forbundet med at placere sig i et område, da virksomhederne ellers ville placere sig et andet sted.
De beregnede produktivitetsforskelle fra de empiriske analyser indgår i en model, som bruges til at undersøge effekterne af to forskellige ændringer i økonomien. I det første eksperiment øges ejendomsudbuddet i København i et omfang svarende til planerne for Lynetteholmen. Modellens resultater indikerer, at dette vil have positive effekter på produktivitet og velfærd. Effekterne stammer primært fra, at der bliver mere plads til rådighed for virksomheder i København.
I det andet eksperiment mindskes omkostningerne ved at pendle i et omfang, der svarer til, at alle arbejder hjemme en dag om ugen. Her findes kun en begrænset effekt på produktiviteten. Dette resultat skal ses i lyset af, at der er en lang række mulige effekter af hjemmearbejde på produktiviteten, som ikke medregnes.
