Oversigter og vejledninger til samfundsøkonomiske analyser

Ministerierne har udarbejdet en række oversigter, som forsøger at give overblik over regneprincipperne samt vejledninger til samfundsøkonomiske analyser.

Mere information  
Oversigter

Dansk Økonomi, efterår 2021: Kapitel V, Regneprincipper og konsekvensvurderinger
Finansministeriet (2017): Modeller og regneprincipper
Skatteministeriet (2013): Provenu og metode
Finansministeriet (2012): Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet

Samfundsøkonomiske vejledninger Finansministeriets samfundsøkonomiske vejledning (2023)
Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (2021)
Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet (2015)
Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter (2010)

Oversigter

Kapitlet Regneprincipper og konsekvensvurderinger i Dansk Økonomi, efterår 2021 indeholder en introduktion til terminologi og metoder, der anvendes af ministerierne i forbindelse med konsekvensvurderinger.

Et svar til Finansudvalget fra 2017 indeholder en oversigt over regneprincipper og modeller, som anvendes i Finansministeriet på daværende tidspunkt. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 607 (Alm. del) af 20.september 2017 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL)

Notatet Provenu og metode, udarbejdet af Skatteministeriet i 2013, beskriver Skatteministeriets overordnede beregningsgange ved udarbejdelse af provenumæssige konsekvenser af forslag på skatte- og afgiftsområdet, herunder hvad der forstås ved tilbageløb og adfærdsvirkninger.

Notatet Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet fra 2012 indeholder en overordnet oversigt over adfærdsvirkninger af skatter og indkomstoverførsler mv., som Finansministeriet anvendte i 2012.

Samfundsøkonomiske vejledninger

I publikationen Vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger fra 2023 fastlægger Finansministeriet de gældende/overordnede regneprincipper for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger samt en dokumentation af den samfundsøkonomiske diskontoringsrente, nettoafgiftsfaktoren og værdien af statistisk liv og leveår.

Energistyrelsens Vejledning i samfundsøkonomiske analysemetoder på energiområdet beskriver den beregningsmetode, der skal anvendes ved samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet.

De fleste samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger udføres i de enkelte ressortministerier, hvor Transportministeriet har udarbejdet en Manual for samfundsøkonomisk analyse på transportområdet.

Miljøministeriet udarbejdede i 2010 publikationen Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter, som opstiller retningslinjer for, hvordan miljøministeriets samfundsøkonomiske analyser bør udføres.