Intensivering af arbejdsmarkedspolitikken

Det økonomiske Råds formandskab har i den seneste rapport om dansk økonomi sat fokus på den aktive arbejdsmarkedspolitik, både dens gode sider og dens skavanker. Kronikørerne fremlægger i diskussionsform udvalgte resultater og anbefalinger fra rapporten.

Situationen på det danske arbejdsmarked er god. Arbejdsløsheden er historisk lav, og dette tilskrives i et vist omfang det højt besungne danske "Flexicurity"-system. Flexicurity-systemet indebærer, at vi har relativt lave omkostninger i forbindelse med ansættelser og især afskedigelser. Det giver virksomhederne gode muligheder for hurtigt at tilpasse sig ændrede efterspørgselsforhold, og det gør hele økonomien mere robust og omstillingsparat.

For at denne fleksibilitet ikke skal have uheldige fordelingsvirkninger og for at sikre fagbevægelsens accept af systemet, har vi et sikkerhedsnet af indkomstoverførsler, som både med hensyn til niveau og varighed er generøst i international sammenhæng. Denne generøsitet har to indbyrdes forbundne virkninger:


- For det første hæves det laveste lønniveau, da virksomhederne er nødt til at tilbyde højere lønninger for at tiltrække arbejdskraft. Det kan betyde, at ledige med utilstrækkelige kvalifikationer have problemer med at levere den indsats, som skal til for at oppebære den laveste løn.


- For det andet medfører det generøse dagpengesystem en risiko for, at nogle ledige mangler tilstrækkeligt incitament til at søge beskæftigelse.

Den aktive arbejdsmarkedspolitik er indrettet på at imødegå disse potentielle problemer. Kontaktforløb med vejledning og overvågning af den lediges søgeaktivitet, jobsøgningsassistance, rådighedsregler og -tests og om nødvendigt sanktioner bidrager til at sikre, at de ledige står til rådighed. Deltagelse i aktivering bidrager også i et vist omfang til at sikre rådigheden, idet aktivering i stigende grad anvendes som rådighedstest. Aktiveringens primære formål er dog at hjælpe ledige med utilstrækkelige kvalifikationer til opkvalificering, så deres beskæftigelsesmuligheder forbedres efter endt aktivering.

Vi finder i vore analyser, at aktivering ikke i særligt stort omfang bidrager til at bringe ledige i beskæftigelse. Kun deltagelse i privat jobtræning forøger chancen for efterfølgende at være i arbejde, og uddannelsesaktivering har gennemsnitligt negative effekter både på løn og beskæftigelsesomfang. Da uddannelsesaktivering samtidig anvendes ofte og er relativt dyr, giver uddannelsesaktiveringen et samfundsøkonomisk underskud i størrelsesordenen 5 mia. kr. Vi foretager imidlertid lidt mere detaljerede analyser, som nuancerer det generelle billede, idet vi finder, at uddannelsesaktivering har de mindste effekter for de, som i forvejen har mest uddannelse, mens effekterne er størst for personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Samtidig finder vi dog også en indirekte effekt af aktiveringsindsatsen. Udsigten til at skulle i aktivering har en positiv effekt på sandsynligheden for at finde arbejde, og denne effekt reducerer den gennemsnitlige ledighedsperiode med næsten en uge. Dette indebærer et samfundsøkonomisk overskud i størrelsesordenen 2 mia. kr., således at aktiveringspolitikken samlet set giver et underskud på ca. 3 mia. kr.

Rapporten analyserer også administrative virkemidler i form af forskellige typer møder mellem AF og den ledige, og vi gennemgår analyser af rådighedsindberetninger og sanktioner.

Møder viser sig at være ret effektive i forhold til at forøge chancen for, at den ledige finder beskæftigelse. Noget af denne effekt hænger sikkert sammen med, at datoen for aktivering aftales på disse møder, men en del af effekterne skyldes formentlig også den vejlednings- og overvågningsindsats, som møderne er udtryk for.

Kombinationen af rådighedsindberetninger (som for eksempel finder sted ved udeblivelser fra møder) og sanktioner i forbindelse med negative rådighedsvurderinger viser sig også at være en effektiv cocktail med henblik på at bringe ledige tilbage i beskæftigelse

Forrige vinter, 2005-2006, gennemførtes i Sønderjyllands og Storstrøms amter et arbejdsmarkedspolitisk eksperiment, "Hurtigt i Gang".

Eksperimentet indebar en intensivering af den administrative indsats i form af en kraftigt forøget mødehyppighed mellem AF og den ledige, kombineret med udsigten til tidlig aktivering.

Denne intensivering af hele den arbejdsmarkedspolitiske indsats viser sig samfundsøkonomisk at være en endog særdeles god forretning, i hvert fald i den nuværende konjunktursituation.

Den gennemsnitlige ledighedsperiode reduceres med godt to uger, hvilket svarer til omkring 15.000 fuldtidsledige, hvis effekten af forsøget opregnes til nationalt niveau, og det udløser et samfundsøkonomisk overskud på ca. 13.000 kr. pr. påbegyndt ledighedsperiode, især i form af sparede dagpenge og forøget produktion.

På baggrund af disse analyser fremlægger vismændene følgende anbefalinger:


- For at imødegå de negative effekter bør omfanget af uddannelsesaktivering reduceres, og der bør ske en bedre målretning af indsatsen mod de, som kan have gavn af den.


- De positive erfaringer fra "Hurtigt i Gang" bør udnyttes på landsplan. Især bør kontaktforløbet med den ledige intensiveres. For de, der ikke finder beskæftigelse, bør der være obligatorisk aktivering efter fire måneders ledighed, dog kun undtagelsesvist i form af uddannelsesaktivering.

Vore analyser af aktiveringsindsatsen er foretaget med udgangspunkt i data for personer der var ledige i 2001. Det er med udgangspunkt i disse resultater, at den samfundsøkonomiske rentabilitet af aktiveringsindsatsen er beregnet.

Siden 2001 er der gennemført flere reformer af arbejdsmarkedspolitikken. Blandt andet er omfanget af uddannelsesaktivering reduceret, og visse administrative regler vedrørende rådighed og kontaktforløb er strammet yderligere.

Vore supplerende analyser på data fra 2003-2005 viser dog, at uddannelsesaktivering stadig er yderst ineffektiv, og at møderne i form af kontaktforløb stadig er yderst virkningsfulde, så en væsentligt større omlægning af arbejdsmarkedspolitikken i retning af vore anbefalinger forekommer stadig at være en rigtigt god forretning.


- Vi anbefaler endvidere at den maksimale dagpengeperiode reduceres fra 4 til 2½ år. Det indebærer, at forsikrede ledige kan se frem til en indkomstnedgang efter 2½ år i ledighed mod i dag efter 4 år. Afgangsraten ud af ledighed vokser meget kraftigt frem mod det tidspunkt, hvor ledige mister dagpengeretten. Dette skyldes formentlig både det øgede incitament til at søge endnu mere bredt og aktivt og den forøgede hjælp, som AF og a-kasser yder ledige, der står til at miste dagpengeretten.

Forslagene vurderes tilsammen at reducere den strukturelle ledighed med op til 30.000 personer; 15.000 fra en national implementering af "Hurtigt i Gang", 5.000 fra mere effektiv og selektiv anvendelse af uddannelsesaktivering, og 10.000 fra den reducerede dagpengeperiode.

I en tid, hvor økonomien er nær sin kapacitetsgrænse, forekommer den bedste medicin at være at øge kapaciteten i økonomien.

Disse forslag trækker i denne retning, og kombineret med vore andre forslag - om blandt andet et skattefrit år til ældre, som vælger at blive på arbejdsmarkedet, og om at se på hindringer for forøget arbejdstid blandt offentligt ansatte - vil man på kort sigt kunne forlænge opsvinget og på både kort og lang sigt øge produktionskapaciteten og dermed velstanden i Danmark.

Øvrige publikationer i tilknytning til rapporten

Peter Birch Sørensen, Jan Rose Skaksen og Michael Rosholm

Jyllandsposten, 14. juni 2007
Skrevet i relation til